
Guide by Mathias Lydersen
Last edited
Sådan vælger du det rigtige skærebræt
Valget af skærebræt handler mest om ét spørgsmål: hvad gør det ved dine knive. Et bræt er den flade din æg møder tusindvis af gange, og materialet afgør, om kniven holder sig skarp i måneder eller sløves på uger.
Rækkefølgen er entydig. Træ er blødere end knivstålet og lader æggen synke en brøkdel ind i fibrene uden at bøje. Plast er hårdere, ridser lettere op og samler snitspor der holder fugt. Glas, sten, keramik og bambus er alle hårdere end æggen — de runder den af i løbet af få skæringer.
Hvilket materiale er bedst?
Massivt løvtræ er svaret for de fleste. Egetræ ligger i det rette hårdhedsområde: hårdt nok til ikke at blive furet af hver skæring, blødt nok til at være skånsomt mod æggen. Ahorn og bøg fungerer tilsvarende.
Bambus markedsføres ofte som træ, men er en græsart med silikatpartikler i fibrene, og det slider mærkbart mere på knive. Plast har én reel fordel — det kan gå i opvaskemaskinen — men afgiver mikroplast ved slid og bør skiftes, når snitsporene bliver dybe.
Hvilken størrelse skal du vælge?
Størrelsen bestemmes af den største opgave, du regelmæssigt har. Et bræt på 30x20 cm rækker til frugt, ost og hurtige opgaver. 35x25 cm er allroundstørrelsen til grønt og kød i hverdagen. 40x30 cm er nødvendigt, hvis du udskærer steg, skærer brød eller vil kunne servere direkte fra brættet.
Et for lille bræt er den mest almindelige fejl: når råvarerne fylder hele fladen, ryger de ud over kanten, og du skærer usikkert. Vores tre størrelser i egetræ findes samlet i udvalget af skærebrætter.
Saftrille og tykkelse
En saftrille langs kanten opsamler væske fra tomater, citrus og nystegt kød, og den er forskellen mellem et rent bord og en klud. Tykkelsen bør være mindst 2 cm — tynde brætter kan slå sig, når den ene side bliver fugtig og den anden tørrer.
1. Udelad glas, sten og keramik
De er alle hårdere end knivstål og runder æggen af i løbet af få skæringer. Et pænt glasbræt koster dig mere i slibning, end brættet kostede.
2. Vælg massivt løvtræ
Eg, ahorn eller bøg. Undgå bambus, der indeholder silikatpartikler og slider på æggen trods sit ry som træ.
3. Match størrelsen til din største faste opgave
30x20 cm til frugt og småt, 35x25 cm til hverdagens grønt og kød, 40x30 cm til brød, steg og servering. Vælg efter det største du laver regelmæssigt, ikke det mest almindelige.
4. Kræv mindst 2 cm tykkelse
Tykkere træ ligger stabilt og slår sig ikke, når fugt rammer den ene side. Under 2 cm risikerer du et bræt der vipper.
5. Vælg saftrille hvis du skærer kød eller frugt
Rillen opsamler væske i stedet for at lade den løbe ud på bordet. Skærer du mest brød og tørre råvarer, betyder den mindre.
6. Overvej to brætter frem for ét stort
Et separat bræt til råt kød og et til grønt og brød er den enkleste hygiejneløsning og sparer opvask midt i madlavningen.
7. Tjek at det kan vedligeholdes
Et træbræt skal kunne olieres. Er det lakeret eller overfladebehandlet med noget, der ikke kan genopfriskes, er levetiden begrænset.
We recommend
Other guides
Bestsellers
Se alleStainless steel mixing bowls
Værdi: 449 kr
Værdi: 449 kr
Gyuto Chef's Knife - Rose
Værdi: 449 kr
Værdi: 449 kr
Knife set - Starter Set - Rose (2 knives)
Griddle - Carbon steel
Baking steel - Carbon steel
Set of 3 Oak Cutting Boards with Juice Groove
Værdi: 1.646 kr
Værdi: 1.646 kr
Knife set - Complete Set - Rose - (7 knives)
Knife set - Allround Set - Rose (4 knives)
Frying pan - 24 cm - 6-ply Fusion
Frying pan - 28 cm - 6-ply Fusion
Sådan vælger du et skærebræt, der holder dine knive skarpe
De fleste tænker på skærebrættet som en flade, man skærer på. I praksis er det et slidlag mellem kniven og bordet, og dets hårdhed afgør, hvor hurtigt dine knive sløves. Vælger du rigtigt, kan du halvere hvor ofte du skal slibe.
Hvilken slags skærebræt er bedst?
Massivt løvtræ er det bedste valg til almindelig køkkenbrug. Det er blødt nok til at være skånsomt mod knivæggen, hårdt nok til at holde form, og træets naturlige fugttransport gør overfladen mindre gunstig for bakterier end et ridset plastbræt.
Plast er acceptabelt som sekundært bræt til råt kød, netop fordi det kan koges eller maskinvaskes. Glas, sten, keramik og skifer bør ikke bruges til at skære på overhovedet — de hører til som serveringsfade.
Hvilke materialer er bedst til skærebræt?
Rangeret efter hvor skånsomme de er mod knive: eg, ahorn og bøg i toppen, derefter valnød, så plast, derefter bambus, og til sidst glas, sten og keramik, som ikke bør bruges. Det handler om materialets hårdhed i forhold til knivstålet.
Egetræ har desuden en tæt fiberstruktur og et naturligt indhold af tanniner, hvilket gør det modstandsdygtigt over for fugt. FSC-certificering sikrer, at træet kommer fra ansvarligt skovbrug.
Hvilket skærebræt er bedst til kød?
Til råt kød er der to gyldige svar. Et separat plastbræt kan koges eller maskinvaskes og er derfor det mest sikre valg, hvis du skærer meget råt fjerkræ. Et træbræt med dyb saftrille er bedre til udskæring af tilberedt kød, fordi rillen opsamler kødsaften.
Bruger du træ til råt kød, skal brættet vaskes straks i varmt vand med opvaskemiddel og tørres helt. Lad det aldrig ligge fugtigt med kødrester.
Hvad kan man bruge i stedet for et plastik skærebræt?
Massivt træ er den direkte erstatning. Plastbrætter afgiver mikroplast, når overfladen ridses, og det er en af de mest konkrete kilder til mikroplast i hjemmet. Et træbræt slider også, men afgiver træfibre i stedet for polymerer.
Vil du helt undgå plast i køkkenet, findes der brætter i egetræ behandlet med naturlig voks frem for lak eller mineralolie. Læs mere om afvejningen i guiden om skærebrætter i træ frem for plast.
Hvor stort skal et skærebræt være?
30x20 cm til frugt og hurtige opgaver, 35x25 cm som allroundbræt, og 40x30 cm hvis du udskærer steg eller skærer brød. Vælg efter din største faste opgave — et for lille bræt gør skæringen usikker.
Vedligeholdelse afgør levetiden
Et træbræt holder i årtier, hvis det håndvaskes, tørres straks og olieres regelmæssigt. Det holder i to år, hvis det står fugtigt eller kommer i opvaskemaskinen. Fremgangsmåden står i guiden om rengøring og vedligeholdelse af skærebræt i træ.
Ofte stillede spørgsmål om valg af skærebræt
Ofte stillede spørgsmål om valg af skærebræt
Hvilken slags skærebræt er bedst?
Massivt løvtræ som eg, ahorn eller bøg er det bedste valg til almindelig køkkenbrug. Træet er blødere end knivstålet og sløver derfor ikke æggen, og det er hårdt nok til ikke at blive furet af hver skæring. Glas, sten og keramik bør ikke bruges til at skære på.
Hvilke materialer er bedst til skærebræt?
Rangeret efter hvor skånsomme de er mod knive: eg, ahorn og bøg i toppen, derefter valnød, så plast, derefter bambus, og til sidst glas, sten og keramik, som ikke bør bruges. Det afgørende er materialets hårdhed i forhold til knivstålet.
Hvilket skærebræt er bedst til kød?
Til råt fjerkræ er et separat plastbræt det sikreste, fordi det kan koges eller maskinvaskes. Til udskæring af tilberedt kød er et træbræt med dyb saftrille bedre, fordi rillen opsamler kødsaften. Bruger du træ til råt kød, skal det vaskes straks i varmt vand og tørres helt.
Hvor stort skal et skærebræt være?
30x20 cm rækker til frugt, ost og hurtige opgaver. 35x25 cm er allroundstørrelsen til grønt og kød i hverdagen. 40x30 cm er nødvendigt til brød, udskæring af steg og servering. Vælg efter din største faste opgave — et for lille bræt gør skæringen usikker.
Hvad er en saftrille godt for?
En saftrille er en fordybning langs brættets kant, der opsamler væske fra tomater, citrus og nystegt kød, så den ikke løber ud på bordet. Den er mest nyttig, hvis du skærer kød eller saftig frugt. Til brød og tørre råvarer betyder den mindre.